Homework & Homehygge | 091115

About

It may take time, events, habits, friends, obligations or several other more or less definable components to feel at home somewhere. It’s something I think about a lot and long for.

****

Det kræver tid, begivenheder, vaner, venner, forpligtelser og masser af andre mere eller mindre definérbare komponenter at føle sig hjemme et sted. Det er noget jeg tænker en del over og længes efter. Ved ikke hvor meget tid over de næste år, jeg kommer til at tilbringe her, og om det overhovedet er nødvendigt at føle mig hjemme her – på den anden side føles alle de huslige ting i disse dage mere hjemlige end noget, jeg har været med til at skabe i løbet af de sidste ti år – jeg savner og holder så meget af pigerne og vores bofællesskab i London, men det her er i hvert fald rent materialistisk det rareste hus, jeg har boet i, og det er en sjov kobling af de første dagligdagsting, min kæreste og jeg nogensinde har lavet sammen, og så at opleve, tilegne os, et fremmed land sammen.

Perfekt morgen. Vågner tidligt og går ned for at træne. Jeg er helt alene i fitnesscentret, så jeg kan give den gas med burpees og walking lunges uden at bruge energi på at være nervøs for om nogen skal synes jeg ser kikset ud. Belønningen for en halv times Kayla er en svømmetur i poolen. Min kæreste stryger sin skjorte mens vi lytter til Melvyn Braggs berolingende stemme på In Our Time og drikker pulverkaffe. Spiser havregryn. Går ned og får en af sikkerhedsvagterne til at praje en taxi. Jeg bliver sat af ved Dolphy, den lille hippe indie-kaffebiks med en opsigtsvækkende knaldblå facade, der ligger og lokker midt på hovedgaden, og min kæreste kører videre ind til sit kontor i District 1. Jeg sidder udenfor, hos Dolphy, og betragter scooterlivet mens jeg sipper sin dobbelte espresso. Jeg får et stempelkort. Køber stort ind i det økologiske supermarked og en buket liljer til vores nye vase af en af de mange blomsterhandlere langs vejen.

Super arbejdsdag fra hjemmekontoret – den ene halvdel af spisebordet – med masser af kaffe og udsigt til poolen.

Lang eftermiddagsgåtur rundt om spidsen af den halvø, Thao Dien udgør. Klatter af grimhed, rod, snusk, fattigdom… blander sig med klatter af eksklusiv luksus… hvordan opfører man sig? Hvordan lærer man? Hvad er det vigtigt at lære? Absurd krummelurisk og imponerende arkitektur (lidt farvestrålende art deco møder fornem fransk kolonistil møder overdådig Disney-romantik møder minimalistisk futurisme) mellem faldefærdige, sjuskede stråhytter… Sveden løber af mig i de 32 graders novembervarme.

Kunne det her blive mit nye hjem? Her er trygt og sikkert, jeg fik rugbrød med makrel i tomat til frokost fra det lokale økosupermarked, mange af vores naboer er åbenbart skandinaviske, mange afsavn men også mange muligheder. Jeg betragter vietnameserne, på scootere og cykler, i hængekøjer, på hug foran deres madboder på gaden, alle afslappede og smilende. Jeg glæder mig til at komme tilbage til Vietnam i det nye år, rejse rundt og opleve hele det tilsyneladende spektakulære land, udvide min horisont. Om det her skal være mit hjem eller ej, så skader det på ingen måde at lære det at kende – på egen hånd og sammen med min kæreste.

Han kommer hjem ved 20.30-tiden hvor maden næsten er på bordet (det er første gang siden jeg besøgte ham i Mellemøsten i foråret at jeg laver mad). Vi spiser økologiske kyllingebabser stegt med bok choy, hvidløg, chili og citron. Hertil en stor salat og nogle oliven. Sapporo. Stearinlys på bordet. Et øjebliks aftenro på taget. Sofa og tv-serie. Han synes, blomsterne er fine og siger, at han vil købe nogle nye hver gang, jeg kommer hjem. Meget hjemligt.

Fra pakkekalenderen, jeg havde med i lørdags, indretningen af lejligheden og den hjemmelavede mad til dét at jeg er her, er glad for det og vi sammen kan opleve stort og småt her, så er min kæreste virkelig glad for at jeg er her. Alle udfordringerne forbundet med at flytte alene hertil har vi selvfølgelig kunnet diskutere på telefonen, men….

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s