Work Saigon | 111115

About

Hurtig tur i poolen, omelet med tomat og forårsløg til morgenmad og så en taxi til District 1.

En travlere, hektisk, mindre primitiv, mere ordnet atmosfære end i Thao Dien. Jeg er ivrig efter at udforske det hele – fra marmorbygningerne med luksusbutikker til alle de farvestrålende templer og museer… fra de brede boulevarder til de smalle stræder… Men jeg har en mission – hurtigt at finde det fine workspace, jeg har læst om, Work Saigon. Så går bare fra min vens kontor ned ad én lang støvet gade og så til højre til mit kontor for i dag. Blot en tyve minutters tur, men sveden hagler af mig.

Den store hvide villa er lige så cool i virkeligheden som virtuelt – lyse, hvidmalede rum, god portion exposed brick, rødt flisegulv, rustikke træ- og metalmøbler, pæne grå stofsofaer, trendy store klaser af pærer med tykke sorte ledninger hængende fra det høje, hvide loft, dagslyset strømmer ind fra smukke vinduer, pool og palmer i haven, en lækker café, hvor jeg køber en god sort americano og en frisk frugtsalat, som bliver serveret på de små træstammer foran min sofa… Stedet fyldes langsomt op af andre unge med deres Mac og matcha eller kaffe – tyske, spanske, engelske, amerikanske… Det eneste, det kræver at optage plads her en hel dag og nyde godt af det ulastelige wifi og den lige så loyale air-con er at man holder baristaen lidt i gang. Her er helt stille og fredfyldt – eneste lyd er fra Jack Johnson, der synger sagte fra caféens højtalere – alle koncentrerer sig om sit. Virkelig godt arbejdsmiljø. 

  
Mødes med min ven til en hurtig frokost. Virker simpelt, når man siger det, men det er vist første gang nogensinde vi har kunnet gøre det på en arbejdsdag. Passerer en BoConcept med annoncering af en film med Mads Mikkelsen i vinduet – på plakaten sidder han i et lysegråt Æg. Alt ved siden af den tjekkede butik (’Asia’s finest showroom’) er neon, plastik og snavs. Små rullende beskidte restauranter overalt. Mænd der tager en lur hen over deres scooter på fortovet. Luftfugtigheden er giga høj mens jeg lunter hen til caféen, hvor vi mødes … og tordenvejret bryder ud da jeg er tilbage i min fine lænestol mellem stuepalmer og træstubbe. Trækker benene op under mig, sipper kaffe og kigger ud på vandmasserne der fosser ned i poolen. Mit hår er mere kruset end Monicas i Barbados-afsnittet af Friends. En vietnamesisk mand ved siden af mig klukker for sig selv mens han ihærdigt producerer imponerende mange udkast til en skitse af hvad der ser ud som en termokop med et kattehoved på låget. Et tysk par på den anden side spiser pulled pork-sandwiches med kimchi og drikker grønne juicer af syltetøjsglas.

Ved 19-tiden tager vi en taxa hjem til Thao Dien, stiger ud ved supermarkedet for at købe to kæmpemæssige dunke vand, bestiller takeout-pizza uden ost og med tomatsovs, møre blæksprutter, tigerrejer, hvidfisk, grøntsager og sorte oliven, skænker et lille glas vin, sætter musicalsoundtracks på og arbejder videre fra vores lille hjemmeworkstation. Så hyggeligt selvom det er lidt hårdt. Vi klør på til ved 23-tiden, hvor det er tid til et par afsnit tv-serieeskapisme før sengetid.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s