Vi har med vilje ikke trukket gardinerne for, så kl 5:30 vækker solens skarpe stråler os — smuk pink og orange solopgang over den glitrende pool. Jeg gaber mig igennem en træningssession og en halv times doven brystsvømning. Kaffe- og havregrynstid. Skriver lidt med veninder, der sælger is på Hermosa Beach i Californien, går hjem fra events i London og er på vej i seng i København, alle mellem 15 og 6 timer i fortiden. Brusebad og en luftig sommerkjole til de 34 graders varme.
Ned gennem den brogede markedsstrækning, der løber parallelt med Thao Diens hovedgade. Tætte lave trækroner skygger for den bagende morgensol. Under dem er der liv og glade dage — alt fra småbitte børn alene på glidende motorcykler (!) til grå ægtepar tøffende af sted på raslende knallerter, kvinder på hug mellem plastikbaljer fulde af sprællende fisk og nyplukkede kyllinger, ældre filosoferende mænd i hængekøjer mellem træerne, frugtsælgere i alle aldre og med mange former for kreative displaytyper, udviskede grænser mellem fortov og vej — man går, står, handler, spiser, sludrer hvor det lige passer. Færdselsregler og lyskryds er blot vejledninger og indikationer, som ingen observerer. Det er lidt ligesom Brick Lane og Sclater Street om søndagen, ikke, kommenterer min ven. NEJ, det her er friskere, mere ægte, mere… åh, nej, det klichéfyldte a-ord… autentisk. Jeg nyder en dobbelt espresso i et papkrus i en fiks lille plastikpose fra Dolphy, går lidt på opdagelse, ser en ærkedansk beigemalet børnetøjsbutik, Copenhagen Delights, midt i en gyde fuld af skidt og skrald, prøver at indfange noget af markedsstemningen med mit kamera uden at gå og flagre alt for meget med det som den lille naive europæiske turist jeg er, i en gul blondesommerkjole, Ray-Bans og espadriller, med det store spejlreflekskamera, en dyr skindpung og en iPhone 6 Plus i et Saatchi Gallery-stofnet over skulderen.
Kl 9 er vi i en taxa på vej til District 1 og ugens sidste arbejdsdag.
Efter en uge med mestendels parallelløb, er det skønt med en hel aften og to hele dage sammen. Det har været sådan en skøn uge, sådan en god forsmag på et liv herude, på alle mulige måder, så det er underligt at skulle forlade det igen – men dejligt at vi forlader det sammen søndag, og skønt at der er en smule tid til at have det sjovt sammen i byen. Først, en lille aftenrundtur:
Sveden pibler øjeblikkeligt frem på min overlæbe og mit bryst, mit hår kruser det bedste det har lært, den fugtige hede, selv når det er helt mørkt, overrasker mig som den har gjort hele ugen, da jeg forlader Work Saigon ved 19-tiden for at hente min ven. Vi får en drink (citrongræsmartini til mig og øl til ham) på en smart hotelbar. Tempereret, elegant, minimalistisk, med et blødt lys fra hundredvis af gyldne kugler i en klase i hjørnet (meget populært lampedesign her i byen), kun lige nøjagtig ikke virkelig tacky, faktisk ret perfekt til en god start på en romantisk aften.
Ud i varmen igen og videre ned af et af de travle, farvestrålende hovedstrøg i D1. Kigger ind i The Refinery, en gård med flere efter sigende (alt fra pigeblogs, hvis smag jeg generelt deler, til Lonely Planet og Tripbod-guides) gode restauranter, men synes begge stedet virker lidt turistet og meh … og går videre til The Racha Room, en skøn thaitematisk cocktailbar med en spændende anonym facade midt i en slidt, grim lille gade. Vi skåler i øl og vin over for en rå murstensvæg med en livesize farvestrålende elefant påmalet. Deler et par smagfulde dumplings og wings med lækre dips.
Taxi tilbage til Thao Dien, hvor vi bliver enige om at prøve den geografisk om end ikke køkkenmæssige allermest lokale restaurant – et charmerende lille spansk sted, Lu Bu, over for huset. Vi sidder i kurvestole i palmehaven uden for den lille hvide bygning og deler en flaske spansk hvidvin til vores tapas, der er så gode og så hyggelige at dele som noget.
Sidste stop på ekspeditionen er vores tag – palmer, stjerner og lys fra 13,9 millioner folks hjem. Ikke en dårlig baggrund.
Camilla's highlights 