Simpel og sofistikeret | 141115

About

Som så mange andre byer af en vis størrelse og historie, er Saigon er eklektisk miks af nyt og gammelt, tradition og innovation, skidt og kanel, simpelt og sofistikeret. Vi har én dag til sightseeing, og jeg ville gerne på The War Remnants Museum, igennem Cu Chi Tunnels osv., MEN da det har været en ret heftig uge, beslutter vi os på bare at spadsere lidt rundt og se os omkring…

Det halve af dagen går med at få en nummerplade til scooteren (det blev den ikke leveret med) – jeg svømmer en million baner i poolen mens min kæreste bliver kørt til et dodgy registreringskontor, hvor han venter i timevis i varmen inden der sker noget.

Så eftermiddagen skal udnyttes! NU skal vi hygge…. Vi spiser frokost på cool L’usine, en hip concept store som ALLE har anbefalet os at besøge. Vi kan se hvorfor – Shoreditch møder Paris møder Tokyo i et charmerende rum i to åbne etager med hvidvandskurede vægge, skandinavisk tøj, rustik engelsk og minimalistisk japansk brugskunst og en lys og lækker café, hvor vi bestiller klassisk nicoise-salat og tunsandwich, friskpresset æblejuice (ufiltreret, selvfølgelig) og craft beer.

Styrket af det velkendte vover vi os ud i det historiske centrum og de små backpackergader. Søger ly for kl. 16-regnskyllet i Notre Dame. Går en runde og beundrer det dekorative loft og de mønstrede gulvfliser i Saigon Central Post Office, designet af Gustave Eiffel to år efter han færdiggjorde tårnet i Paris. Snuser rundt i små bitte travle markedsgader med alle de fascinerende syn, lugte, lyde, små scener der udspiller sig mellem handlende. Gennem Tao Dan-parken med tai chi-dyrkende grupper, et Snehvide-fotoshoot og drageformede buske.

Skåler i for mange gin&tonics på Chill Sky Bars terrasse som mørket falder på. Betragter den imponerende skyline, gadelysene, trafikken, den lynhurtige solnedgang. Virker som om det er en VILD bar senere på aftenen – perfekt sted at komme til en afslappet pre-dinner drink.

Taxa HJEM – shopper godter i et af de fire økologiske supermarkeder i Thao Dien, laver mad, hører yndlingsmusik, tænder stearinlys.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s