Gardens by the Bay & Haji Lane | 171115

About

Vi klæder os pænt på og følges på arbejde, spiser café-morgenmad sammen og kysser farvel foran glasdøre, præcis som i ‘gamle dage’ (i sommer) i London. Det er sjovt at komme til et nyt sted på denne måde, ikke på ferie, men lige direkte ind i en hverdag med kontorarbejde og middage med lokale venner. På den ene side ville jeg ønske jeg kunne gå på opdagelse dagen lang og hurtigt danne et komplet mentalt kort over byens komponenter, besøge alle museerne, tage ud i alle parkerne og til de små øer for at hike, surfe, sejle… på den anden side føles det her også som en god måde at lære et sted, en ny kultur, at kende på.

Efter et par dages ædegilde og nul motion virker det som en god idé at bevæge mig lidt og trække en smule frisk luft inden jeg indtager min plads i det visuelt overstimulerende kontor, hvor elegante danske Svane-stole er det eneste enkle element mellem mødelokaler forklædt som forvoksede engelske telefonbokse, fodboldborde og vores firmamaskot i forskellige neonfarvede plysklædte inkarnationer.

Jeg spadserer hen over den mennesketomme og pinligt renskurede promenade langs havnebassinet mellem downtowns kolosser og Marina Bay Sands til den enorme, enormt imponerende botaniske have, Gardens by the Bay. Lidt ked af at min kæreste ikke kan være med og se alle de frodige planter og blomster, sjove fisk i søerne og ikke mindst den imponerende Skyway 22 meter over jorden mellem de futuristiske Supertrees. Skal jeg, eller skal jeg vente til vi kan gøre det sammen, måske på lørdag? Ej, hvad nu hvis vi ikke når det på lørdag… Jeg klatrer op af den indvendige trappe i et af de løvklædte ståltræer og går den blot 128 meter lange men ih så imponerende tur, hvorfra udsigten er fænomenal.

IMG_1581IMG_1579IMG_1597IMG_1631IMG_1625IMG_1602IMG_1635IMG_1623IMG_1633

Forkæler mig selv med en meget petit açaí pot på en af de lyserøde gyngebænke mellem vores kontorer, køber et par fikse sorte sandaler (det første, jeg har købt til mig selv ud over forplejning på denne tur, faktisk) og snuser rundt i Dean and Deluca (sådan en tryg følelse i alt det skræmmende fremmede;)) inden jeg endelig indfinder mig på min pind.

IMG_1650

Spændende dag. Jeg elsker og er så glad for mit job og de muligheder det giver mig. Masser af projekter at brillere i, presset er stort, men alle er så søde og opmuntrende, støttende og inspirerende, at det kun er et spørgsmål om at holde fokus og klø på.

Kl 20 mødes vi hvor vi sagde farvel, begge med a skip in our step og et stort smil i krydderen. Havde planer om at tage ud til det smarte Open Farm Community for et sundere kulinarisk alternativ til de sidste par aftners syndige gilder, planer om at hænge ud med venner igen, men vælger i stedet at være lidt alene, i det arabiske kvarter hvor vi bor.

Går en tur i smalle romantiske Haji Lane, hvor vægmalerier i stærke farver og  imponerer side om side med lyse pastelfarvede facader. Hippe butikker, hyggelige caféer og små spisesteder med udendørs servering. Vi tager plads foran Piedra Negra, hvor de mortrer guacaen direkte ved bordet med masser af chili, lime og hvidløg. Vi deler en lækker ceviche og skåler i en enkelt Corona, diskuterer sociale spilleregler, charmeoffensiver og balancegange mellem faglig og menneskelig begavelse på arbejdet, helt almindelige emner efter en lang, hektisk arbejdsdag.

IMG_1665IMG_1664IMG_1662IMG_1658IMG_1657IMG_1659

Tilbage på hotellet en halvanden times tid senere, fifler vi videre med dagens projekter – han ved skrivebordet, jeg under dynen med en stak stive rektangulære puder i ryggen. Fra 23-01 har jeg skypemøder med mit team i Boston. Han laver en kop pulverkaffe til mig og falder i søvn ved siden af mig, mens jeg gør hvad jeg kan for at virke nærværende og cool med arbejdstiderne. Synes faktisk ikke det er så slemt at lytte og præsentere nogenlunde vågent… alle på kaldet er ret sympatiske og kaffen gør sit til at det kører.

Sådan en kliché – tiden flyver af sted og inden mange blink er det søndag og tid til at flyve tilbage til gode, gamle, snavsede, slidte London. Jeg ved, at så snart jeg er tilbage i den vinterkolde og julehyggelige by, vil det også være skønt. At se mine veninder igen – vi har allerede så mange dejlige planer for de næste uger. Men det er nemt at vænne sig til en dele en dagsrytme med min kæreste. Hver gang vi siger farvel er der noget nyt godt at se frem til – jul og nytår i London, Juelsminde og København. Inden det, fire hele dage mere her i fine Singapore. Og efter det, formodentligt en markant ændring af samtalerne på WhatsApp/FB/iMessage/Facetime/Skype/etc, idet jeg nu har oplevet lidt af hans nye verden på egen krop (yikes, for en kliché igen).

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s