Verdens højeste al fresco-bar | 18-191115

About

Dage defineret af mad og udsigt – og gode venners anbefalinger; så meget for at gå på opdagelse efter mine egne små specielle steder;)

Vi spiser morgenmad på en af de mange gourmetcaféer downtown – rugbrød med røget laks. Sort kaffe. Udsigt over en af de mange manikurerede plazaer med velklippede plæner og kunstfærdige skulpturer. Min kæreste fandt stedet sidst han var her og tænkte på mig da han tyggede sig igennem det skandinaviske brød.

3 timers nogenlunde effektivt, udbytterigt, underholdende arbejde flyver af sted.

Mit team spiser frokost på Far East Asia Square, en gul- og hvidmalet kubistisk landsby af små asiatiske spisesteder med udendørs servering under en kæmpemæssig glasmarkise der beskytter mod monsunregnen (den fortsætter bekvemt ud over fodgængerfelterne, så man kan gå tørskoet til og fra kontoret). Et overflødighedshorn af køkkener, dufte, stemninger. Vi går efter en thairestaurant fordi en thailandsk pige på teamet skal giftes på lørdag og derfor får lov at vælge – alle bestiller en pad thai med ekstra chili, igen efter hendes varme anbefaling.

6 timers nogenlunde effektivt, udbytterigt, underholdende arbejde flyver af sted.

Ved 19-tiden mødes min kæreste og jeg hvor vi sagde farvel i morges for at tage en elevator 61 etager op i et tårn på Raffles Place til Altitude 1 (anbefalet af hans kollega og en af mine tidligere flatmates, hvis søster har arbejdet her). Den højstplacerede udendørs bar i verden, lige nu i hvert fald, med en terrasse hele vejen rundt på taget. Kun en tynd glasvæg, der når os til taljen, mellem os og ingenting. Kigger ud over marinaen, ned over Marina Bay Sands og de lysende ståltræer i Gardens by the Bay. Det har været en smuk dag, klar, ikke diset som de forrige dage, og vi har glædet os til at komme uuuud. Skåler i øl og lycheemartini mens vi går en tur hele vejen rundt i terrassens ydercirkel og kigger ud over de millioner af orange lys i sirlige mønstre spredt ud over den lille østat.

IMG_1670

Næste stop, Level 33, Marina Bay Financial Center, en classy craft beer bar, anbefalet af min veninde og hendes kæreste, der desværre flyttede herfra for en måned siden. Deres yndlingsbar, mindre tacky end Marina Bay Sands, men med samme storslåede udsigt over havnefronten. Vi sidder igen udenfor, drikker en seasonal pumpkin pale ale og spiser kæmperejer, kale crisps og oliven. Selvom vi arbejder hårdt og vi skal være væk fra hinanden en smule tid snart igen, synes vi, at vi er heldige… det eneste, vi virkelig har at græde over, er at grønkålen er stegt i så meget olie og salt, at den absolut ikke lever op til den funktion, vi havde tiltænkt den, som værende det eneste sunde, vi indtager.

Inden vi forlader Singapore må vi finde noget mere lokalt at spise. Indfødte kolleger ryster på hovedet af vores valg so far og siger at vi SKAL vove os ind på de forskellige u-airconditionerede hawker markets, hvor ældre, erfarne kokke, der har stået over de samme gryder i 20-30 år, fremtryller chicken rice, chili crab og laksa så lækkert og autentisk at hjertet synger.

Dagen efter er dog meget lignende:

Morgenmad på Dean and Deluca sammen; bland-selv-salat til frokost sammen; hektisk arbejdsdag hver for sig; pludselig er klokken 20, det er mørkt uden for kontoret, og vi kører til den umiddelbart ikke så charmerende virkende Holland Village, hvor vi møder vores venner og deres venner til sharing meze med falafel, hummus, baba ganoush, oliven og fladbrød på den derfor overraskende hyggelige middelhavsområdeinspirerede, Original Sin, efterfulgt af fremragende cocktails på trendy 2 am dessertbar, for at fejre vores venindes lancering af en smuk guidebog til eksklusive off-the-beaten-track-oplevelser på Bali.

Jeg har et Skype-møde kl 23, hvorefter aftenen afrundes på en roof top bar på Marina Bay Sands, så panoramacirklen om bugten sluttes. Måske en anelse for neon- og plastikagtigt heroppe, fuld af vestlige turister og expats med blændende smil og snævert syntetisk tøj, men der er noget unægteligt tiltrækkende over at stå med armene om nogen man kan lide og en vodka soda lime i hånden, grine lidt af det hele og skue ind over en imponerende skyline og millioner af elektriske lys. Vi kunne være i hvilken som helst storby på hvilket som helst kontinent, og næste gang vi går ud her bliver det sikkert til et rarere og mere specielt sted, men lige nu er det her ganske godt. Og varmere end i så mange andre storbyer på andre kontinenter sidst i november.

Hvad er det for et liv, man kan have her? Komfortable hverdage. Weekendture til Indonesien. Let og glat, langt væk fra årstidernes skiften. Hvor længe kan man holde det ud?

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s