From the funniest, loveliest and most creative colleagues in Liverpool St, by London Bridge and on Soho Square to the most amazing, inspiring and adventurous friends imaginable, thanks to everyone who made the past 5 mon….eh…years in the busiest, ugliest, dirtiest, most expensive, most exhausting, most stressful, greatest, most exciting, most spectacular, most dynamic, most impressive and coolest city I know so far so meaningful to me! They’ve gone so quickly, been so full of greetings and goodbyes and made such an impact that will follow me as I seek new adventures far away from my favourite dodgy, posh, historical and hip areas on either side of the Thames. I’m off to spend a few years or so in Southeast Asia – hopefully as worthy of the best superlatives! (In case homesickness and fomo on all of the lovely London Summer events that everyone keeps signing up to force me back in a month’s time, just ignore this post!)
****
Venner spørger hvilken by jeg elsker højest, København eller London. Det er to helt forskellige slags kærlighed. Måske har de sidste fem års mange lykkelige weekendture til København gjort at jeg husker det som nemmere at finde mig til rette i byen som attenårig end hvad sandt var, men når jeg tænker tilbage nu virker det hele nemt og lykkeligt. Sommerfuglene i maven over at være flyttet hjemmefra, hvor meget jeg elskede min lejlighed, elskede studiet og elskede folk omkring mig. Jeg cyklede rundt og havde virkelig ingen grund til bekymring. London, derimod, var en kamp, men hele tiden et tilvalg. Jeg havde så meget hjemve da jeg flyttede hertil efter min kandidatuddannelse, men forlængede dog ikke desto mindre konstant mit ophold med 3 måneder til. Indtil jeg efter et par år helt holdt op med at planlægge og bare nød at arbejde hårdt og socialisere meget, uden nogen tidshorisont. Så krævende. Så spændende. Sidste sommer begyndte tanker om tid og sted dog at pible frem igen. Nu har jeg brugt de sidste mange måneder på at forberede mig på noget andet end London, i hvert fald for en periode, så januar-april handler om at tage afsked med byen.
Veje. Opleve, tænke, tidlige morgener med podcasts (Orientering, Hjernekassen, Monocle, Kermode) og radio (P6 Beat og Deutschlandfunk), cykle til og fra Soho, eller løbe langs med Regent’s Canal, mod Angel, med forårsblomster over vandet, rundt i Victoria Park og Mile End Park eller ned til solnedgangen over Tower Bridge. Weekender i øst, gåture i Soho med kolleger i hverdagene. Gå på arbejde med den ene eller anden veninde og kaffe fra Shoreditch Grind, Brick Lane Coffee eller Nude. Vende dagens udfordringer. Aftengåture med venner i øst og vest. En romantisk aftentur ned gennem Westminister og Green Park til Victoria. Gå hjem fra mine venners lejlighed i Angel kl 4 efter en hyggelig middag. Gåtur ned ad Kingsland Road med en ven efter en bytur i Dalston. Gåtur til Angel med min flatmate en søndag eftermiddag i den første forårssol – betragte alle de euforiske hipstere på markederne og langs kanalen. Udflugt til Hampstead Heath for at tage billeder sammen med en veninde. Velgørenhedsløb ad stierne i Richmond Park – udsigt til rådyr og toppen af London. Gåtur til South Ken med en veninde en søndag eftermiddag – bevægelsen fra øst, over centrum, til vest – indtrykkene, udtrykkene, de markant forskellige stilarter. Jeg har gået rundt i alle de her gader så længe.
Arbejde. Efter juleferien bruger jeg en del dage på bare at isolere mig med høretelefoner på og ordne emails og admin. Jeg er rastløs og bruger al min energi på at fokusere på enkle, positive ting. Det er godt at se mine kolleger igen. Som et klassisk januarinitiativ har vi fået lækre sunde snacks på kontoret. Mine appraisals går godt. HR er imponerende effektive og gode til at forberede alt papirarbejde i forbindelse med min relocation. De fleste dage arbejder jeg fra det skønne kontor i Soho, men af og til sidder jeg i Ace Hotels workspace eller andre inspirerende steder, for også at sige farvel til dem. Det er også Aces lobby jeg drager til for et par aftner at oversætte nogle numre af BLAD til engelsk for en veninde, læse korrektur på venners kandidatafhandlinger og hjælpe med at tilrettelægge teksten på mine forældres firmas hjemmeside. Jeg arbejder sjældent mere end sammenlagt 50 timer om ugen, men det er stadig en god portion tid tilbragt foran skærmen, så jeg sætter pris på de rare omgivelser.
Venner. Bruger det meste af min hjernekapacitet på at fundere over de relationer, der er opstået og har udviklet sig i London over de sidste fem år. Talrige timer med snak og fælles oplevelser. Nogen har jeg kendt længe efterhånden; andre møder jeg i løbet af disse måneder. Folk kommer ind i ens liv og bliver eller forsvinder igen. Tætte venskaber kan opstå hurtigt og være af en flygtig natur, mens andre er mere stabile. Flatmates, kolleger, gamle venners venner. En form for familie. Støtte, omsorg, underholdning, impulser, aktiviteter, nydelse:
Kaffe på yndlingssteder fra Paper & Cup ved Arnold Circus til Larder i Fitzrovia.
Cocktails på Boston i Soho (yndlings) og Peg & Patriot på Town Hall Hotel (classy) i Bethnal Green.
Morgenmad på Canto Cortivo ved Liverpool Street (masser af trøffelolie og elegant indretning), Shoreditch House, E5 Bakehouse ved London Fields (duften af nybagt brød under togbanen) og Allpress i Dalston (verdens bedste).
Frokost på Prufrock i Leather Lane, Le Bab i Soho (posh kebab), Detox Kitchen i Fitzrovia og Kupp i Paddington.
Middage hos dem eller hos mig selv, eller ude på Electric Diner i Notting Hill, Jak’s i South Ken, Balls & Co., Copita og Tonkotsu i Soho og Royal Oak, Poco, La Cabina, Hoi Polloi, 100 Hoxton, Story Deli, Cay Tre og On the Bap i Shoreditch og Paradise Garage i Bethnal Green.
Biograf-film, jeg elsker og som sørger for tiltrængt eskapisme: The Danish Girl i Odeon på Tottenham Court Road, Joy i Electric Cinema Notting Hill, Room i Curzon Victoria og senere i Barbicans biograf, Youth i Soho Curzon, The Revenant, Spotlight og High-Rise i Rich Mix og The Big Short i Curzon Mayfair.
Udstillinger i form af et spektakulært lysshow i gaderne i Soho og Mayfair, typisk imponerende og stimulerende nye ting på Saatchi, Big Bang Data på Somerset House og Vogue100 – a Century of Style på National Portrait Gallery.
Hjem. Det underfundige begreb, defineret af forskellige faktorer. Januar synes indrammet af én person, jeg ser som mit faste holdepunkt, mens jeg de øvrige måneder føler at mit tryggeste udgangspunkt er hhv. Juelsminde, København, London og Albir, både på grund af andre personer og af velkendte stemninger, steder og rutiner. Jeg betaler kun husleje ét af stederne, sjovt nok i det eneste af husene, jeg kommer i, som jeg ikke bryder mig om, men her er det mine bofæller og beliggenheden, der giver følelsen af hjemlighed.
Livet. Måske jeg for fem år siden skulle have gået efter at investere i en lejlighed i København – et solidt, velbygget, smukt indrettet udgangspunkt for verden. Jeg kunne være blevet engelsk-, tysk- og spansklærer på et dansk gymnasium. Fået mig en bil og måske en mand, hund, baby. Jeg er 28 år, og alt jeg ejer eller har ansvar for er en container fuld af møbler og mig selv. Hvad har fem år i London givet mig? Hvad ved og kan jeg? Jeg cykler igennem byen og tænker, at det hele går helt ok.
Leaving Parties. Jeg sover 31 timer i træk da jeg kommer hjem fra København. Herefter går den sidste halvanden uge i London med at gøre helt klar til at flytte. Vi finder en ny lejer til mit værelse. Jeg sender en masse underskrevne dokumenter til HR. I stedet for at holde én stor leaving do mødes jeg med mine venner én ad gangen. En hjemmeaften med min tidligere flatmate, der nu bor lige rundt om hjørnet og som jeg har set hver eneste dag eller uge de sidste fem år. Vi spiser falafel og hører musik. Hun tager til LA for at besøge sin søster dagen efter, hvor jeg spiser fancy middag på NAC i Mayfair med to søde kolleger. Vi går derhen i aftensolen på Oxford Street – det eneste tidspunkt på dagen hvor den gade er lidt charmerende. Drinks på The Understudy med to tidligere kolleger, der giver mig novellesamlinger om Singapore i afskedsgave. Senere den aften ses jeg med nogle veninder på min yndlingspub, Owl and Pussycat, i min yndlingsgade. Morgenen efter løber jeg et 10 kilometers velgørenhedsløb i regn, hagl og strålende solskin i smukke Richmond Park, efterfulgt af brunch hos min veninde, der bor lige midt på Richmond Green. Også rart at se dette sted igen. Samme aften er der champagne og hjemmelavet tuntartar hos mine venner i Angel, som lover at komme og besøge mig til efteråret. Tidligt næste morgen ser min flatmate og jeg Beyonces nylancerede visuelle album, Lemonade, med dyner i sofaen. Senere på morgenen mødes jeg med en veninde til morgenmad på Ozone, hvorefter vi ser en imponerende fotoudstilling på Barbican, hvorefter jeg cykler til Bermondsey – køber tulipaner med fra yndige Hej Coffee – hvor min kollega har inviteret vores lille gruppe af veninder på arbejdet til stor frokost med masser af rødvin på altanen. Den aften tager jeg i biografen med to veninder og ser fantastiske Eye in the Sky, som vi snakker længe om bagefter. Næste morgen spiser jeg morgenmad på umådeligt smukke Berners Tavern med min yndlingskollega. Frokost den næste dag er mit lille ritual med min flatmate, der også arbejder i Soho: Joe and the Juice-sandwiches på Golden Square. Morgenen efter indtager jeg en pink smoothie bowl med grønt og filterkaffe på Covent Garden Grind sammen med to kolleger, som giver mig en sød kaffekop, en femårskalender med daglige spørgsmål og et sødt kort med The Holstee Manifesto printet på forsiden i afskedsgave. Om aftenen gælder det afskedsmiddag med huspigerne på Shoreditch House – den marokkanske i haven bag poolen på sjette sal. Dagen efter arbejder jeg fra Ace, hvor min veninde møder mig til fyraftens-espresso martinis. Aftensmaden spiser jeg hos et par venner, der har tilbudt at opbevare mit vintertøj, som jeg har med i tre store tasker. Det bringer mig til sidste arbejdsdag på London-kontoret, som først afbrydes af frokost på mit yndlingssushisted, Dozo, i Soho. Senere arrangerer hele min afdeling ‘surprise’ leaving do – de har hentet veganske cupcakes fra Whole Foods, skrevet hjertevarmende hilsner på et sødt hjemmelavet kort og flottet sig med et gavekort til en valgfri spabehandling på Marina Bay Sands. SÅ sødt. Det er godt nok vejr til at vi for første gang i år kan få fyraftensdrinks på kontorets tagterrasse – her skåler vi i rosé og misser mod aftensolen indtil jeg smutter sammen med den sødeste af dem. Hun og jeg mødes med to af mine andre veninder på Somerset House til dette års fantastiske Sony World Photography Exhibition, efterfulgt af lækre tapas og vin fra min spanske kollegas hjemby på Fernandez and Wells, espresso martinis på Shoreditch Grind og drinks på Ace. Tårevædet afsked efter en virkelig hyggelig aften. Åh, London.
Sidste dag. Solskin hele dagen. Løbetur med min bedste løbebuddy i Victoria Park, hvorefter vi får min yndlingsmorgenmad på Allpress sammen med nogle venner, der giver mig Aesop-cremer i afskedsgave. Tårerne fosser ud af øjnene på mig da vi går ned gennem Broadway Market, som er dejligt livligt i forårsvarmen. Spiser frokost fra Boxpark på Arnold Circus med en anden ven. Nu begynder usikkerheden at snige frem- den følelse, som forsvarsmekanismer har holdt i skak indtil videre. Hvorfor skal jeg så langt væk? Verden er så stor. Hvad skal jeg nu? Hvad er meningen med det hele? Jeg kunne også… Vil jeg virkelig gerne udforske Asien? Hvad hvis jeg bliver ensom? Mødes med en anden veninde, som også har en sød lille gave med et betænksomt, kærligt kort. Bliver siddende i aftensolen på Arnold Circus med en af mine yndlingslondoners så længe jeg overhovedet kan trække den. Det er en dejlig måde at tage af sted på. Hun siger, at jeg skal lade være med at tænke så meget. Nu er det dét her jeg har valgt, og så må jeg få det bedste ud af det, lige så længe jeg selv vil. Jeg bestiller en uber.
Camilla's highlights 
1 Comment